Yogafilosofi 

Som yogaudøver får du mere ud af din praksis ved at kende til filosofien bag yoga. Her er en kort gennemgang af yogatræets 8 grene, som vismanden Patanjali skrev ned for mere end 2000 år siden, i værket ”Yoga-Sutras.” Visdommen i disse dyder og principper er lige så aktuelle og brugbare i dag, som de var for 2000 år siden.  

Yogatræets 8 grene

Ifølge Yogamesteren Patanjali, grundlæggeren af Ashtanga Yoga, består yogatræet af 8 grene, som hænger uløseligt sammen. Udtrykket Ashtanga Yoga kommer fra Patanjalis lære om de 8 grene. Ashtanga betyder 8 på sanskrit (gammelt indisk sprog.) De 8 grene er:

1. Yama: De etiske leveregler eller principper for social adfærd.

2. Niyama: Selv-renselse eller principper for individuel adfærd.

3. Asanas: Stilling eller sæde. De fysiske yogastillinger.

4. Pranayama: Kontrol og styring af pranaen/livsenergien via åndedrætsøvelser.

5. Pratyahara: Tilbagetrækning af sanserne. At vende blikket indad.

6. Dharana: Koncentration. Træning af koncentrationsevnen.

7. Dhyana: Meditation. Forlænget koncentration på et enkelt punkt. Fx OM, et mantra eller Selvet.

8. Samadhi: Dyb absorption i Selvet. Foreningen med det guddommelige, som er Yogaens sande formål, og dybest set, hvad ordet, Yoga, betyder.

Yamas

Der er fem Yamas som udgør den første gren i Ashtanga Yoga. Disse Yamas er etiske leveregler og universelle dyder som skaber fundamentet for enhver seriøs yogaudøver. Disse fem dyder er meget enkle og handler dybest set om at leve et hæderligt liv, hvor ansvarlighed, anstændighed og ærlighed er de principper man lever sit liv ud fra. De 5 Yamas er:

1. Ahimsa: ikke-vold i tanker, ord og handlinger.

2. Satya: sandhed og ærlighed.

3. Asteya: ikke at stjæle.

4. Brahmacharya: mådehold.

5. Aparigraha: ikke-grådighed.

1. Ahimsa: Ikke-vold, i tanker, ord og handlinger.

Ahimsa begrænser sig ikke kun til fysisk vold, men også til vold i ord, tanker, handlinger og intentioner. Ethvert ønske om, at skade et andet menneske, begrænser øjeblikkeligt din fremgang op ad yogatræet. Ja, man kan sige, at du går helt i stå, så længe du har et ønske om, at skade andre eller glædes ved, at se andre lide.

Gautama Buddha som, muligvis, var den største talsmand for Ahimsa lagde stor vægt på kærlighed og medfølelse. Han sagde, had kan ikke fjerne had, kun kærlighed kan vinde over had, jalousi og fjendtlighed. Ahimsa er den første gren på yogatræet, men den har kun værdi, hvis den praktiseres i tanker, ord og handlinger. Som den spirituelle lærer Eckhart Tolle siger:

”Spørg dig selv, hvad er mit formål i denne situation? Hvad er virkelig mit formål i denne situation? Svaret er altid det samme. Fred er mit formål i denne situation”.

For Mahatma Gandhi var Ahimsa fundamentet for hele hans liv og virke. Han er et lysende eksempel på en person der levede efter Ahimsa i hvert eneste øjeblik. Ahimsa var for ham det mest væsentlige i livet, alt andet var sekundært. Uden Ahimsa blev alt andet skadeligt og meningsløst.

Eksempler på hvordan du kan praktisere Ahimsa i hverdagen

1. Tænk positivt og venligt om dine medmennesker.

2. Tal med omtanke og undgå at udtrykke dig med ord der er voldelige, grove og vulgære.

3. Undgå at skade, sorge og fornærme andre levende væsener: mennesker, dyr og planter.

4. Respekter andres synspunkter.

5. Følg ordsproget: ”Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig”.

2. Satya: Sandhed og ærlighed.

Sandhed kan forstås på flere niveauer. Der er den sandhed som vi mennesker kan udtrykke i vores tanker, ord og handlinger. At være et ærligt og oprigtigt menneske. At ikke lyve eller fordreje eller forvrænge sandheden. Det er én måde, at forstå begrebet sandhed på. Der er også den sandhed, som kan kaldes for den ultimative virkelighed, det som aldrig ændrer sig, og som altid forbliver det samme. Dette er en form for sandhed som er hinsides ord, og som ikke kan forstås med intellektet alene. Her er vi nødt til at bruge vores spirituelle evner og intuition for, at få indsigt i hvad denne Sandhed er, som aldrig ændrer sig, og som altid forbliver den samme. Det som er vores essens og sande natur.    

Eksempler på hvordan du kan praktisere Satya i hverdagen

1. Som en generel regel burde alle fortælle sandheden altid, med andres trivsel, glæde og velbefindende som det ypperste mål.

2. Sandheden skal aldrig bruges til at skade, sorge eller fornærme andre. I nogle tilfælde kan tavshed være den bedste løsning. Det må være op til den enkeltes sunde fornuft og dømmekraft.

3. Sandhed er nødt til at hænge sammen i tanker, følelser, ord og handlinger. At tænke en ting, at sige en anden ting og gøre noget helt tredje, er ikke sandhed, men falskhed, som kun kan skabe forvirring, problemer og negative karmiske konsekvenser.

4. Hvis nogen spørger dig, hvad du har givet for din nye jakke, og du fortæller ham den forkerte pris, så er det en usandhed, og du kan ikke regne med at dette fremmer din rejse op ad yogatræet.

5. Hvis du kommer for sent på arbejde, og chefen spørger til grunden, og du svarer med en lang søforklaring, som intet har med sandheden at gøre, er dette også en usandhed, som kun kan bremse dig på din yogarejse.

6. Hvis du spreder falske rygter om et andet menneske, er dette også en usandhed, der vil skabe dårlig karma, som uundgåeligt vil ramme dig før eller siden.

3. Asteya: Ikke at stjæle.

Steya betyder at stjæle, og Asteya betyder at ikke-stjæle. Steya handler ikke kun om det, at tage noget, som du ikke har ret til, hvilket virker indlysende på de fleste mennesker. Asteya går et skridt videre og siger, at dine tanker om, at have noget, som du ikke har ret til også er en form for tyveri, eller, at give sig ud for at være noget, som man ikke er, også er en form for tyveri.

Eksempler på at stjæle

At stjæle fra en butik, at bryde ind i et hus, at tage noget fra kontoret, som ikke tilhører dig, at snyde til en eksamen, at give falske informationer, at rejse uden billet, at snyde skattevæsenet, at modtage kontanthjælp og udføre sort arbejde ved siden af, at tilrage sig rigdomme og materielle goder, som man ikke har ret til, at gøre sige bedre end man egentlig er, at fortælle, at man har taget en uddannelse uden at have taget den, at pynte på sit CV, at modtage bestikkelse, at springe køen over, at komme ind uden at betale entre osv. Listen kunne blive meget, meget lang. Kort sagt, det at have noget, som ikke tilhører dig, uden tilladelse fra ejeren eller uden at betale den rette pris for det, er at stjæle, og kan kun føre dårlig karma med sig - (og karmaloven kan man ikke snyde, den vil altid indhente dig, før eller siden.)

Det positive ved Asteya er, at den medfører tilfredshed, fred og glæde. En person som praktiserer Asteya er flittig, troværdig og hårdtarbejdende. Asteya er selve fundamentet for ærlig, anstændig og ansvarlig livsførelse, og kan kun bringe god karma med sig. Når du kun har og ejer det, som du har fortjent, via hæderligt arbejde, giver det en dyb følelse af fred og tilfredshed. Du kan sove roligt om natten, med god samvittighed og med din selvrespekt og værdighed i behold.

4. Brahmacharya: mådehold.

Mådehold handler om at bruge sin energi og kreativitet konstruktivt og med omtanke. For meget mad, for meget drikke, for meget musik, for meget tv, for meget tøj, for meget aktivitet, for meget sex, for mange ting, alt dette vil dræne dig for livskraft og frarøve dig din sjælefred.

Du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvordan bruger jeg min livsenergi? Bruger jeg den konstruktivt eller destruktivt? Bruger jeg livsenergien til gavn og glæde for min omverden eller bruger jeg den til at skade og ødelægge mine omgivelser? Når du vælger at gå yogavejen, bruger du bevidst din livsenergi på at skabe god karma for dig selv og dine medmennesker.  

5. Aparigraha: ikke-grådighed.

Parigraha betyder at tilegne sig, at eje, at samle, at skaffe, at tage, at få. At tilegne sig, at eje og at samle mere end, hvad man har brug for er Parigraha. Med et andet godt ord: grådighed. Aparigraha er det stik modsatte. Men Aparigraha er mere end, at give slip på alle disse materielle ting, som man ikke har brug for. Det er også, at give slip på ønsket om, at eje en masse unødvendige ting. Aparigraha er mest af alt en mental tilstand, kendetegnet ved meget få behov og meget beskedne ønsker. Udover det basale, som du skal bruge for at overleve, har du ikke behov for meget andet. Færre behov og færre ønsker giver øjeblikkeligt mere fred i sindet.

Det interessante ved at prøve, at opfylde behovene er, at det aldrig nogensinde kan lykkes. Det ene behov leder til det næste, og du bliver aldrig nogensinde helt tilfredsstillet. Der dukker hele tiden nye behov op. Jagten efter behovstilfredsstillelse kan få folk til, at gøre de mest afsindige ting. Det kan få folk til at stjæle, lyve, bedrage og svindle.

Det kan godt være, at en person kan opnå en følelse af stolthed og styrke pga. sin rigdom og status i samfundet, men det kan aldrig føre til sjælefred. Kun Aparigraha kan give sjælefred, dvs. når du giver slip på ønsket om at have mere. Når du ærligt og oprigtigt kan sige, lige nu har jeg alt, hvad jeg skal bruge, så praktiserer du Aparigraha, og har opnået en dyb tilstand af fred.

En person der praktiserer Aparigraha er frigjort fra al den lidelse og elendighed der opstår, når vi mennesker mister materielle ting. Og det er jo et indiskutabelt faktum, at vi hver især, skal miste alt, før eller siden.  

Eksempler på hvordan du kan praktisere Aparigraha i hverdagen

1. Begræns dine ønsker og behov. Vær tilfreds med det du har.

2. Begræns dit forbrug at hverdagsting, som mad, vand, tøj, brusebade, emballage, elektricitet, varme osv.

3. Minimér dine andre behov, som ejendele, smykker, underholdningsgenstande, computere, dvd’er, musik, film, elektronik, spil, gadgets, dimser osv.

4. Praktiser velgørenhed og hjælp andre så meget som muligt.

5. Opdag glæden ved at give slip på ting.

6. Opdag glæden ved at dele dine ting med andre.

7. Opdag glæden ved at rydde op, gøre rent og smide ting ud.

Niyamas

Der er fem Niyamas som udgør det andet led i Ashtanga Yoga. Disse fem Niyamas omhandler den personlige disciplin som yogaudøveren må praktisere på sin yogarejse. Hvor Yama handler om forbud og afholdenhed, altså om hvad du skal undgå, så handler Niyama om, hvad du skal gøre for at komme videre på din rejse op mod yogatræets top. De 5 Niyamas er:

1. Shaucha: Renlighed.

2. Santosha: Tilfredshed.

3. Tapa: Enkelthed og selvdisciplin.

4. Swadhyay: Spirituelle studier.

5. Ishwar Pranidhan: Overgivelse og hengivelse til Selvet.

1. Shaucha: Renlighed.

Der findes ekstern og intern renlighed. Den eksterne form for renlighed kommer til udtryk via en ren krop, høj hygiejne, rene genstande, rent tøj, ren mad, et rent hjem og rene omgivelser. Det handler også om renhed i vores professionelle liv, i vores handlinger og interaktioner med andre. Den ydre renhed opnås ved regelmæssige bade, at gå med rent tøj, at sørge for at hjemmet er rent, at maden er ren og frisk, og at køkkenet og dets genstande er rene. Det er den eksterne del af Shaucha, men, som med alt andet på yogavejen, er det det indre, som har den altafgørende betydning. Den interne Shaucha handler om renhed i sindet og intellektet, renhed i hjertet, i tankerne og følelserne. Det er ofte nemmere at sørge for den eksterne renhed end det er at praktisere intern renlighed. Shaucha handler derfor om, at fjerne grådighed, begær, vrede, jalousi, falsk stolthed og uvidenhed fra ens indre. Shaucha handler derfor primært om et rent sind og et rent og åbent hjerte.

Eksempler på hvordan du kan praktisere Shaucha i hverdagen

Ydre renlighed kan du praktisere ved at gå i bad, børste tænder og sove i et rent og veludluftet soveværelse. Du kan sørge for, at dit hjem er rent og enkelt, at hygiejnen i dit køkken er i top, at maden du spiser er ren og frisk, at tøjet som du går med er rent og nyvasket.

Indre renlighed kan du praktisere ved at fokusere på det gode og det smukke i andre mennesker. Ved hele tiden at praktisere kærlighed og ærlighed overfor dine medmennesker, rengør du dit sind og dit hjerte.

2. Santosha: Tilfredshed.

Santosha betyder fraværet af ønsket om, at eje mere end hvad der er højest nødvendigt for at leve et sundt og enkelt liv. Det indebærer, at man arbejder ærligt og oprigtigt, og at man bruger alle sine evner og færdigheder i sit arbejde, og derefter er tilfreds med resultatet, uanset hvad det så end måtte være.

Tilfredshed indebærer også fraværet af en manisk ophidselse, uro og konkurrenceiver i jagten efter, at rage mere til sig og eje mere end andre. Tilfredshed er en sindstilstand. Det er en indre ligevægt, som ikke er afhængig af ydre omstændigheder og påvirkninger. Men tilfredshed er ikke ensbetydende med passivitet eller opgivenhed eller ligegyldighed. Det betyder, at du gør dit allerbedste i enhver situation og derefter er fuldt ud tilfreds med resultatet, uanset hvad det så end måtte være.

Tilfredshed får os til at indse, at alle livets glæder og fornøjelser er midlertidige og forgængelige. Vi kan nyde dem mens vi har dem, men kan også med sindsro give slip på dem. Tilstanden af tilfredshed vil også skrue ned for behovet efter mere og mere. Tilfredshed er den største af alle rigdomme, da ingen form for rigdom i den materielle verden nogensinde kan give dig en vedvarende følelse af tilfredshed. Så hvis du beslutter dig for at være tilfreds med det du har, lige her og nu, har du opnået den tilstand, som de fleste mennesker kun tror, er mulig, efter de har raget en masse ting til sig. Selvom du vandt en milliard kroner i lotto, ville du ikke være tilfreds. Undersøgelser viser, at folk der vinder den helt store gevinst ofte går helt ned med flaget, og ender i stofmisbrug, skilsmisser, depressioner og selvmord. Så beslut dig for at være tilfreds med det du har, lige her og nu.

3. Tapa: Enkelthed og selvdisciplin.

Tapa handler om god og anstændig adfærd, uanset hvilke udfordringer du måtte møde på din vej. Det handler om at nå toppen af yogatræet uden at gøre et stort nummer ud af de anstrengelser og prøvelser det måtte indebære, at nå det mål. Det der skal til er en disciplineret livsstil, med et klart mål for øje, som du kan rette al din energi og livskraft hen imod.

Gennem Tapa kan man lære at styre sine behov, ønsker, sanser og sindets evige tyranni.

Eksempler på hvordan du kan praktisere Tapa i hverdagen

1. At praktisere mådehold i forhold til dine sanser. F.eks. mådehold når du spiser, drikker, hører musik, ser fjernsyn, surfer på nettet osv.

2. At begrænse dine behov og ønsker.

3. At gøre din pligt på trods af udfordringer og prøvelser.

4. At opføre dig anstændigt og ansvarligt i alle livets situationer.

5. At undgå magelighed, dovenskab og ligegyldighed.

6. At meditere.

4. Swadhyaya: Spirituelle studier.

Swadhyaya er studiet af litteratur der vejleder en person i retningen af anstændighed, ansvarlighed, troværdighed, frygtløshed, medfølelse og mådehold. Swadhyaya kan også betyde studiet af dig selv, der giver dig en selvindsigt, som viser dig hvad du skal arbejde på for at komme videre på din yogarejse. Det handler ikke bare om at læse så meget som muligt. Det handler om at læse en lille smule, reflektere over det du har læst, og derefter bruge det i din hverdag, via dine tanker, ord og handlinger.

God og inspirerende læsning medfører gode og inspirerende tanker og handlinger. Fyld dit sind med inspirerende tanker og ideer fra verdenshistoriens største filosofer og mestre. Hvis du læser noget som er godt, helligt og inspirerende om morgenen, vil det have en gavnlig virkning på din bevidsthed resten af dagen.

Swadhyaya kan give dig viden, indsigt og visdom. På samme måde som ren og nærende mad er essentielt for, at kroppen kan fungere optimalt, ligeledes skal sindet fyldes med næring af bedste kvalitet.

5. Ishwar Pranidhan: Overgivelse og hengivelse til Selvet.

Dette er den sidste af de 5 Niyamas, og det betyder, at vi dedikerer alle vore tanker, ord og handlinger til Selvet, sjælen og det guddommelige. Det indebærer total hengivenhed til det guddommelige. Denne hengivenhed er dybere end blot en intellektuel forståelse af noget større. Det er en dyb hengivenhed som strømmer fra hjertet.

Asanas

Asanas er den tredje gren på yogatræet. Dette er den fysiske del af yogaen, og den vi i Vesten har mest fokus på.

At du styrker og strækker dine muskler i yogaen er indlysende, men kun en lillebitte del af yogaens gavnlige effekt på kroppen og sindet. Endnu vigtigere end den ydre sundhed er den indre sundhed, både fysisk og mentalt.

For at kunne gå ind i en tilstand af dyb meditation, er det vigtigt, at man kan sidde stille. Det er et af formålene med den fysiske del af yogaen: at lære at sidde stille. Normalt kan vi ikke engang sidde stille i bare et halvt minut. Alt bevæger sig hele tiden, øjnene flakker; hænder, fingre og ben bevæger sig uroligt hele tiden. Vi føler ubehag i ryggen og så i nakken og så i skuldrene og så i maven osv. osv… Vi oplever sjældent bare et øjebliks ro.

Formålet med Asana er, at holde kroppen under kontrol, at få styr på den evige uro og rastløshed, som fylder kroppen og sindet. Selvfølgelig gavner de fysiske øvelser også helbredet, men for de gamle yogier, var formålet med de fysiske øvelser at forberede en på dyb meditation.

For at kunne meditere og træne koncentrationsevnen, er det vigtigt med en stabil og behagelig stilling. Den bedste stilling for dig at meditere i, er den som du kan sidde i, i længst tid, uden at mærke gener eller ubehag. I en behagelig stilling kan man øve sig i, at meditere, uden at blive forstyrret af kroppen. Der er adskillige meditationsstillinger at vælge imellem. Det vigtigste er blot, at din rygsøjle er rank og lige. Der skal være en lige linje fra bunden af rygsøjlen til toppen af hovedet.

Pranayama

Åndedrætskontrol er den fjerde gren på yogatræet. Der findes mange åndedrætsøvelser, som alle har til formål at berolige kroppen og sindet samt vække og styre pranaen. Prana er livsenergi. Pranayama betyder at mestre livsenergien eller livskraften. Når prana bevæger sig frit gennem celler og væv, er der masser af energi og kreativitet tilstede. De yogiske åndedrætsøvelser, også kendt som pranayama-teknikker, har til formål at vække og rense kroppens forskellige lag af livsenergi.

Pratyahara

Tilbagetrækning af sanserne er den femte gren på yogatræet. Det er en slags faste for sanserne. Det betyder, at du jævnligt sætter tid af til, at vende sanserne væk fra den ydre verden. I stedet vender du blikket indad, mod den indre, spirituelle verden, så du kan høre din egen indre stemme mere klart og tydeligt.

At trække sanserne væk fra den ydre verden, vil også gøre det lettere for dig at falde til ro og meditere. Det er en af grundene til, at jeg altid starter min yogatime med, at få mine elever til, at lægge sig ned og lukke øjnene. Vend sanserne væk fra den ydre verden og vend blikket indad. Mærk kroppen, lyt til åndedrættet og få kontakt til sjælen.

Pratyahara kan gøre dig mere opmærksom og sensitiv overfor de sanseindtryk, som du modtager i løbet af dagen. Du vil gradvist blive mere og mere bevidst om hvilke indtryk og sanseoplevelser der er giftige og forstyrrende, og hvilke der giver næring og ro til krop, sind og sjæl.

Dharana

Koncentration er den sjette gren på yogatræet. Her træner du sindet i at fokusere på kun en ting ad gangen. Evnen til at koncentrere sig på kun en enkelt genstand eller aktivitet kan være med til at skrue drastisk ned for den mentale støj. Et ufokuseret og ukoncentreret sind kendetegnes ved en kaotisk tankeaktivitet. Dette indre kaos kommer til udtryk som stress, sygdom og ubalancer.

Alt hvad du fokuserer på giver du energi og næring. Det du fokuserer på vokser i dit liv og kommer til at fylde mere og mere. Vælg derfor med omhu, hvad og hvem du vil fokusere på. I yogaen sætter vi dagligt tid af til at fokusere på sjælen og det spirituelle.

I din yogapraksis kan du forbedre din koncentrationsevne ved at fokusere på din vejrtrækning og på de dele af kroppen, som stillingerne træner, styrker og strækker. Ligeledes har hver yogastilling et enkelt fokuspunkt, så øjnene og opmærksomheden ikke flakker. Det kan være din hånd, din fod, din næsetip eller dit tredje øje - som er mellem øjenbrynene.  

Dhyana

Meditation er den syvende gren på yogatræet. Her går du et skridt videre fra koncentration til at dvæle i længere tid ved en genstand, et enkelt punkt eller den udvalgte gudsform. Det kan fx være stearinlysets flamme eller et mantra eller åndedrættet. Dette er den sidste forberedelse før du går ind i Samadhi-tilstanden.

Der findes forskellige meditationsteknikker. En af dem er Vidne-meditation, hvor du øver dig i at iagttage de tanker, følelser, fornemmelser, sanseindtryk og lyde, som opstår i din bevidsthed, uden at du reagerer på dem. Du er blot et vidne til dem. Du giver slip på tilknytningen til dit sind og din krop. Du hviler i den evige del af dig selv, som er kernen i dit væsen: din sjæl.

Samadhi

Samadhi er foreningen med det guddommelige, og det er den sidste og ottende gren på yogatræet. Her smelter du sammen med det uendelige, med universet, med sjælen, og oplever den dybeste form for fred og den højeste form for lykke.

I sit væsen betyder yoga forening, foreningen af krop, sind og sjæl, foreningen af det lille selv med det store Selv, foreningen af den individuelle sjæl med den universelle sjæl. I Samadhi får du en erkendelse og oplevelse af den universelle sjæl, hvor alle forskelle smelter sammen til enhed. Her bliver du klar over, at du er et spirituelt væsen, der er midlertidigt forklædt som menneske.  

Du er et spirituelt væsen forklædt som krop og sind

En yogi ved, at hans sind og krop befinder sig i en konstant skiftende verden, men hans inderste kerne, hans sjæl, bor i en dimension, der ligger hinsides al forandring. En erkendelse af den uendelige og universelle del af os selv vil mindske vores tilknytning til formernes og fænomenernes verden. Ifølge de oplyste yogier er det vores identifikation og tilknytning til den fysiske verden, der er årsag til al smerte, sorg og lidelse. Yogaen kan give dig et glimt af dit sande selv ved at føre dig ind i en tilstand af dyb stilhed. Yogas sande mål er at skabe kontakt til sjælen. Denne kontakt opstår helt naturligt, når dit sind bliver stille. Gennem stilheden får du adgang til den dybe visdom, som gemmer sig i dit indre og som kun kan nås via stilheden.

"Vi er her for at finde den dimension i os selv, der er dybere end tanken."

- Eckhart Tolle